Du behøver ikke at gå i supermarked mere

Der er ikke noget værre end at tage ud at handle efter arbejde, og selvom jeg synes at jeg har jordens skønneste unger, er det et mareridt, at have dem med ud at handle, når de er trætte og småsultne efter en hel dag i vuggestue og skole. Det kan jeg nu godt føle dem i, for jeg har også lyst til at græde, når jeg står i en kæmpe lang kø efter en lang dag på job!

Min tante gjorde mig lige opmærksom på for et par dage siden, at jeg og mine børn slet ikke behøver at gå igennem det “helvede” mere, da man kan få leveret det hele ved at bestille på nettet. HALLO!! Har jeg sovet eller hvad?! Jeg vidste jo egentlig godt, at det er muligt at bestille sine dagligvarer over nettet og få det leveret til døren – men spørgsmålet er, hvorfor jeg aldrig nogensinde har taget skridtet?

Jeg har lige været inde at kigge på nemlig.com, og de har jo ALT hvad jeg plejer at købe – og mere til. Det eneste de ikke har er spotvarer. når nemlig.com overtager mit indkøb af dagligvarer, kommer jeg til at savne alle de kup man kan gøre ved at kigge rundt i spotvarerafdelingen! På den anden side er det positivt, da jeg så ikke kommer til at bruge mange flere penge end planlagt! 🙂

Jeg kan ikke se nogen ulemper ved at gøre det på denne måde lige pt. men skulle jeg støde ind i noget der kommer bag på mig, når jeg engang er begyndt at modtage leveringer, skal jeg nok skrive det herinde.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *